Festival scene

Endelig festival igen!

Mon ikke de fleste har glædet sig til at komme til koncerter og festivaler igen efter coronaensindtog? Men det har haft flere konsekvenser for de forskellige arrangører, og nogle af dem var nok af lidt uventet karakter.

Økonomien

Selv om der er blevet ydet en del støtte til festivalerne, kan det ikke undgås, at to års nedlukning har betydning i regnskabet. En festival tager lang tid at planlægge, og der er fastansatte, som hele året arbejder intenst på at skaffe kunstnere til næste festival, lave aftaler med leverandører og i det hele taget få alt til at gå op i sidste ende. 

Musikken

Det har været sværere for festivalerne at lokke udenlandske kunstnere til Danmark. For det første har mange nok været mere forsigtige med at lægge langsigtede planer grundet de mange aflysninger de sidste par år. Og for det andet er der mange om buddet nu, hvor det igen er muligt at holde koncerter, så det kunne se ud, som om mange kunstnere vælger jobs tættere på i stedet for at rejse kloden rundt. Det ændrer sig forhåbentligt efterhånden, som fremtiden ser mere og mere stabil ud. 

Arbejdskraften

Alle festivaler melder om mangel på frivillige i år, og det er meget usædvanligt. Normalt er det svært at komme ind som medhjælper, og man skal helst kende nogen, der kan sige god for en, for at få en plads. De aflyste festivaler har betydet, at medhjælperne er faldet fra. Nogen vil nok bare nyde den kommende festival uden forpligtigelser. Andre har i mellemtiden stiftet familie og har nu ikke mulighed for at komme afsted. Og da der ikke har været afholdt noget de sidste to år, er der ikke blevet hvervet nok nye medhjælpere til at overtage pladserne. Og nogen har måske bare fundet ud af, at de i virkeligheden ikke har savnet at komme afsted, og er derfor faldet fra. 

Store forventninger

Generelt glæder folk sig til at komme ud igen og spændingen er stor. Men når den indre festabe igen slippes løs, kan det også let gå over gevind, og alkoholindtaget løber løbsk. Risikoen for at folk bliver dårlige eller simpelthen så fulde, at de har brug for hjælp, er større. Imens coronaen stod på, har mange ikke været vant til at komme til fester og er nu ikke vant til at drikke. Derfor kan effekten af alkohol nemmere komme bag på dem, da de hurtigere bliver påvirkede. Andre har opbygget et decideret misbrug under nedlukningen og har haft brug for alkoholbehandling. Der er ikke tvivl om, at de fleste forbinder festival med alkohol, og der er nok ikke mange, der vil gide at gå ædru rundt blandt så mange fulde mennesker. En ting er sikkert; en uges konstant druk er hårdt for kroppen, og mange oplever tegn på abstinenser, når det er slut. Det behøver ikke betyde, at man skal i alkoholbehandling. De fleste kommer igennem det efter nogle dages tømmermænd. Man har først et problem, hvis man begynder at dulme tømmermændene med mere alkohol. Så længe man er opmærksom på dette, er det bare at komme afsted!